Om at være en uperfekt mor

Nu er det ikke fordi bloggen her pludselig skal til at være en mor-blog. Det er stadig en blog primært med fokus på det at have en kronisk sygdom og stomi. Men lige pt. er det her nybagt-mor-ting altså det som fylder i mit liv. Bevares, de betændte fistler , flytning til “provinsen”, hunde-mor livet og kæresten fylder også en hel del, men dog ikke så meget som titlen som mor gør. Derfor er det her indlæg om det der med titlen som nybagt mor, hvor lidt perfekt jeg er til det og hvor hårdt det er at indse og indrømme.

Den her lille grinebider er noget af det skønneste. Simpelthen! Men hun er godt nok også hård at håndtere. Her de første to måneder af hendes liv, har hun været dronning af powernaps. 20-30 min. lur, så syntes hun at festen skal starte igen. På det punkt er vi ikke helt enige. Hun har nemlig også haft tendens til at syntes det samme om natten. Så de der 18-20 timer nyfødte gerne skal sove i døgnet, har hun skåret ned til 7-10 timer på de gode dage. Heldigvis er hun ikke utilfreds når hun er vågen. Hun er heller ikke kolik-ramt eller noget i den stil. Hun smiler over hele hovedet størstedelen af tiden hun er vågen, så det er jo noget så skønt. Men søvn, det får vi ikke meget af og det er hårdt! Når man er så ramt af søvnunderskud, så er der bare ikke noget der er overskueligt - og slet ikke en flytning.
Jeg har tidligere været inde på det her med amning. Pga. hendes enorme appetit, var vi nød til at supplere op med flaske. Jeg ammede fortsat om natten, da det var lettest og i mit hoved var “det man gør som mor”. I sidste uge besluttede lille O så, at det var altså ikke noget hun gad være med til. Enten kom der ikke nok mælk, hun skulle arbejde for meget for det eller hvad ved jeg. Hun gad ihvertfald ikke mere! Så det endte i en kæmpe hård nat med en enormt utilfreds baby, en stortudende mor og en kæreste som pludselig skulle tage sig af os begge - og en hund som ikke har fundet sig helt til rette i det nye hjem endnu. Nogle vil måske mene at jeg skal tage kampen op og fortsætte med at kæmpe hvis det betyder så meget for mig, at det kan knække mig fuldstændig når hun ikke vil ammes. Men jeg orker det simpelthen ikke. Jeg kan snart ikke græde mere. Jeg kan ikke hænge sammen af bare træthed. Jeg kan ikke være en god og glad mor hvis jeg hver nat skal sidde og kæmpe med hende. Hun har brug for mad. Det kan jeg ikke give hende længere, men det kan en flaske.

Jeg har stadig ikke accepteret det 100%. Jeg har accepteret det så meget, at jeg ikke længere forsøger at amme, men ikke nok til at jeg kan sige det højt uden at få tårer i øjnene. Jeg føler mig enormt utilstrækkelig som mor - nu kan jeg hverken give hende bryst eller få hende til at sove! Sikke en mor jeg er .. Men når man kigger på hende, stråler hun af tilfredshed. Hun smiler, griner, har dejlige elastikker på både ben og arme og elsker at have øjenkontakt. Så noget må vi jo gøre rigtigt trods alt. Selvom vi bor i mindre flyttekaos, ikke sover og primært har levet af take-away og kaffe det sidste stykke tid.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer

Tina Petersen
,
Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, kontakt doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og kontakt også læge Zuzu på Viber via +2347013499818