Kronisk sygdom, mavesår og fuldtidsarbejde?

Ja hvordan hænger det egentlig sammen, det der med at leve med en kronisk sygdom, blive ramt af et mavesår og samtidig have et fuldtidsarbejde? Det er ikke altid en lige let kombination, men meget af det kan lade sig gøre hvis man har en virkelig sød og omsorgsfuld chef og hvis man er en smule stædig.

Jeg blev tidligere på året ramt af et mavesår, som sygemeldte mig fra mit fuldtidsarbejde i næsten 3 mdr. Det var absolut ikke fedt. Jeg var i den periode godt klar over at jeg bare skulle koncentrere mig om at komme på benene igen, men min dårlige samvittighed over ikke at være på arbejde og ikke være til nogen som helst hjælp derhjemme nagede mig enormt meget.

Da jeg kom tilbage til arbejdet efter den periode, havde jeg en rigtig god snak med min chef, og vi blev enige om at jeg skulle ned på 32 timer om ugen den kommende periode, for ikke at tilføre ekstra stress til mig. Jeg var trods alt lige kommet tilbage til arbejdet efter et mavesår.

Nu er perioden med de 32 timer så ovre, og jeg er tilbage for fuld knald på 37 timer. Og hold nu op det er hårdt! Jeg tror nærmest det kan tælles på mine egne to små hænder, hvor mange nætter jeg har haft en uafbrudt søvn siden jeg blev syg for 4 år siden. Og en del af pakken med denne skønne sygdom, Crohn, er at det er en autoimmun sygdom, hvilket vil sige at ens immunforsvar angriber sig selv, og det bruger kroppen altså ret meget energi på at gøre. Så trætheden kommer tit væltende indover mig.

Da det er en kronisk sygdom jeg har, har jeg heldigvis mulighed for at få en §56. Det vil sige, at mit arbejde får dækket de sygedage jeg har, allerede fra 1. sygedag. Det hjælper lidt på den dårlige samvittighed over til tider at være nød til at trække stikket, men det nager mig dog stadig at gøre det. Ofte er det faktisk min chef selv der siger til mig, at nu skal jeg vidst tage en dag hjemme.

Men nu er jeg som sagt tilbage på de 37 timer, og hvor kan jeg bare tydeligt mærke en forskel på de 5 timer. Jeg er fuldstændig brugt i både krop og hoved når jeg kommer hjem om aftenen. Så træt at jeg ofte bare har lyst til at gå tidligt i seng og sove i 12 timer - hvis det dog bare var muligt for mig!

Nu er jeg bare lykkelig for at min omgangskreds kender til hvor træt jeg ofte kan blive, så at jeg holder mine weekender nogenlunde fri eller aflyser ting fordi jeg er træt, er heldigvis helt legitimt for mig at gøre. Og jeg nyder virkelig de weekender hvor jeg bare kan slappe af og lave absolut intet der kræver mere end to levende hjerneceller. Og min omgangskreds ved også efterhånden hvad de ikke skal sige til mig - ellers kan de læse det her 😉


Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer