Kameler jeg har slugt og er ved at sluge

Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg havde det helt enormt svært ved at jeg ikke kunne amme min datter. Og hvis det er helt ny info for dig, så kan du læse om mine tanker omkring det her og her. Det var en kæmpe svær ting for mig at acceptere.

De seneste 5 år, har der været mange ting for mig der har været svære at acceptere, men på den ene eller anden måde er det lykkedes mig at acceptere det hele. Bevares, jeg syntes absolut det er røv og nøgler at jeg er endt med den her sygdom og alt der følger med den, og tillader mig også sommetider at brokke mig over enten det ene eller det andet.

Da jeg fik diagnosen Morbus Crohn, skulle jeg acceptere at have en kronisk sygdom jeg dermed aldrig slipper af med igen.
Da jeg kort tid efter fik stomi, skulle jeg acceptere det.
Da jeg besluttede at få min Barbie Butt, skulle jeg acceptere at stomien skulle være der resten af mit liv. Der skulle jeg også acceptere at jeg skulle have kejsersnit hvis jeg nogensinde skulle have børn. Hvilket jeg dengang sagde, at det var en ligegyldig information, for jeg skulle aldrig have børn. Oh well...
Da jeg fik mine fistler skulle jeg acceptere at der formentlig ikke var noget at gøre ved dem.
Da de begyndte på forsøg med stamcelle operationer og lavede forundersøgelse på mig, skulle jeg acceptere at mine fistler løber på en måde så de ikke kan tilbyde mig stamcelle operationen.
Da jeg fik den besked, skulle jeg igen acceptere at mine fistler kan der intet gøres ved.

Overordnet set, har jeg skulle acceptere at min krop ikke kan hvad den kunne før. Den kan ikke hvad mit hoved gerne vil. Der gælder både mht. træning, arbejde og socialt liv.

Så troede jeg faktisk at jeg var et sted i mit liv hvor de store kameler var blevet slugt. Kan man sige det? Men så blev jeg mor..

Nu skal jeg lige love for der er åbnet op for nye ting der skal accepteres. Jeg er langt i min accept omkring amning vs. flaskebarn, men det rammer mig stadig sommetider. Især når jeg ser andre amme. Og jeg er kommet frem til at jeg faktisk er helt enormt træt af, at det nærmest er et tabu at man giver flaske og ikke bryst. Halvdelen af os i min mødregruppe giver flaske, og vi har alle haft oplevelsen af at det er svært at sige og skal forklares overfor alle. Og når man har det svært ved at acceptere det selv, så er det altså bare knap sp fedt hele tiden at skulle forklare og nærmest komme med undskyldninger for hvorfor man giver flaske og ikke ammer.

Så nu prøver jeg fortsat at acceptere kendsgerningerne - jeg ammer og min datter er glad for at det er sådan det er. Og dermed basta!

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer