Jeg skammer mig

Jeg har rigtig tit under hele mit sygdomsforløb - Kan man kalde det et forløb når det er en kronisk sygdom? Så er det vel en vedvarende tilstand? - Anyways.. Nogle af de forløb jeg har haft hvor det har været aller værst med smerter og sygdom, har jeg ofte haft tanken "Hvorfor mig?". Når jeg tænker over det, skammer jeg mig faktisk lidt over det.

Jeg skammer mig fordi jeg jo ikke ønsker nogle andre skal det igennem jeg har været igennem. Eller det andre med en kronisk sygdom er igennem. Så hvordan kan jeg tænke "Hvorfor mig?" for hvorfor skulle egentlig være en anden?

Jeg har flere gange snakket med mine søstre om netop det. Ikke det at jeg indimellem føler skam for at tænke sådan, men svaret på min tanke har vi snakket om. Det er ikke fordi vi er super troende i min familie, men vi er ofte blevet enige om at der er en mening med alting. Der er også en mening med at det var mig der skulle blive syg, og meningen er ikke nødvendigvis dårlig karma fra et tidligere liv eller hvad man nu kunne tænke sig til.

Grunden til at det ramte mig så voldsomt som det gjorde var, at jeg havde skuldrene og baglandet til at bære det. Baglandet havde jeg ihvertfald og skuldrene til at bære det, fik jeg med tiden. Jeg var og er ikke et sekund i tvivl om hvilken kæmpe støtte jeg altid kan få fra min familie. Og det gælder både den nærmeste, men også i form af den lidt mere fjerne familie.

Derudover var der også en anden mening med at det skulle ramme lige netop mig. Min søster fik nemlig ca. 2 år efter mig også konstateret Crohn. Da hendes symptomer så småt begyndte at vise sig, snakkede vi jo meget om det og hun kunne gå til sin læge med den besked at jeg havde Crohn. Det gjorde at hun super hurtigt blev undersøgt og fik det konstateret tids nok til at de kan holde hendes rigtig godt nede med medicinsk behandling.

Og tænk hvis det var en uden det bagland som jeg har, som pludselig blev så syg som mig. Tænk hvis det var en uden mit bagland som havde de samme helt igennem sorte tanker som mig i den periode du kan læse om her. Tænk på dem som står helt alene med det, og som stadig bliver ramt af alverdens uheld.

Når man tænker over det burde jeg jo egentlig ofte tænke "Godt det er mig, og ikke en anden"

Her ses et meget lille udpluk af alle de skønne billeder jeg har af en helt igennem fantastisk familie

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer

loupersson
loupersson,
Hvor er du sej! både med det du går igennem, men også at du har delt dette indlæg. Jeg er allerede draget mod din blog, og jeg skal helt klart følge med hos dig! Bliv ved med at være sej og del dine tanker med os andre 😘
nouw.com/loupersson
livetmedcrohns
livetmedcrohns,
Tusind tak 😘 Og velkommen til 😉
nouw.com/livetmedcrohns
Vanessa
Vanessa,
Du er bare sej og hvor elsker jeg bare at følge med på din blog. Det er så sejt at du tør dele ud af dine tanker og omkring det du går igennem med din sygdom. Bliv endelig ved! Du har en fast følger her <3
www.vinterna.tdk
livetmedcrohns
livetmedcrohns,
Tak for de søde ord og dejligt du følger med 😘
nouw.com/livetmedcrohns
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229