Beskeder der rammer hjertet

Jeg fik en besked på min Instagram i dag - “Jeg er i udredning for crohn og har hørt at rigtig mange får stomi, bliver sygemeldt og går på førtidspension”. Åh hvor blev jeg ked af at læse sådan en besked, for én ting er at man helt naturligt bliver ked af det når man får en kronisk diagnose, men at man så samtidig er af den opfattelse, at nu bliver man sygemeldt resten af sit liv og skal droppe sine drømme om uddannelse, job osv. Det rammer mig lige i hjertet at mange er af den opfattelse, at ens liv er færdigt fordi man har en kronisk sygdom. Jeg forstår det godt, det troede jeg også selv da jeg fik min stomi.

Sådan er det absolut ikke nødvendigvis.

Det er selvfølgelig lidt svært for mig at sidde og sige, at man ikke skal være bange for at få stomi bare fordi man får konstateret crohn, men sådan er det rent faktisk. Det er langt fra alle med crohn som ender med stomi, og hvis man så gør, så er det ikke noget man skal være bange for. Og det er bestemt ikke noget der gør at du bliver sygemeldt eller førtidspensionist. Tværtimod. At jeg fik stomi reddede mit liv .

Når man får en diagnose som crohn, er der naturligvis nogle ting man skal tage højde for i sin hverdag. Det afhænger meget af hvordan ens behandling er, hvor aggressiv sygdommen er og hvordan ens krop på anden måde håndterer sygdommen. Du kan sagtens få konstateret crohn uden egentlig at have særlig mange symptomer på det, og med en medicin der så holder sygdommen i nogenlunde ro, så ændrer det ikke meget på din hverdag som sådan. Jeg siger ikke, at det dermed ikke kan give diverse tanker og bekymringer, men det er ikke noget der nødvendigvis kræver mere sygemelding end de dage hvor man skal til tjek på sygehuset.

Det var derfor meget svært for mig at vide hvad jeg lige skulle svare den her pige som var i fuld gang med uddannelse og var bekymret for om hun kunne færdiggøre den og hvad så bagefter med arbejde og eventuelle børn?

Både med eller uden stomi, kan du sagtens tage en uddannelse hvis du bliver medicineret ordentligt til at holde symptomerne nede og du får en medicin der kun giver nogenlunde overkommelige bivirkninger. Hvis din medicin derimod giver mange bivirkninger, så kan du for det meste kræve en anden form for medicin.

Du kan også sagtens efter uddannelsen gå ud og finde dig et arbejde. Du kan sågar tilbyde din kommende arbejdsgiver en §56 da du er kronisk syg. Så får din arbejdsgiver refunderet din løn allerede fra 1. sygedag der har noget med den kroniske tilstand at gøre.

Og børn er intet problem at få. Tværtimod. Hvis din sygdom er i bero når du bliver gravid, så menes det, at den forholder sig i ro under hele graviditeten pga. de mange hormoner.

Så uanset diagnose, vil mit råd altid være at forfølge sin drøm og ikke lade en sygdom diktere hverdagen.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

  • Hverdag

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229