Den “søde” ventetid

Åh ja, den søde ventetid indtil Blop kommer til verden. For mig er den knap så sød dog. Jeg syntes det er helt vildt fantastisk at opleve at maven vokser. Til samtlige scanninger har jeg grædt af glæde ligeså snart Blop og det bankende hjerte har vist sig på skærmen. Men resten af tiden - knap så sød.

Jeg er lige nu i uge 15, hvilket vil sige jeg er i 2. trimester. Blop er ca. 8 cm fra hoved til hale og til nakkefoldsscanning var det godt gang i både ben og arme. Så alt er godt med Blop, hvilket jo er helt fantastisk.

Historien om mig er dog noget helt andet. Jeg har nu de sidste 9-10 uger endnu ikke haft én eneste dag uden opkast. Jeg har været forbi hospitalet nogle gange for at få væske da jeg er fuldstændig dehydreret af at kaste så meget op.

Udover opkasten og det umulige i at holde mad i sig, har jeg også en del smerter. Lægerne mener, at da jeg har en hel del ar på maven, og en del arvæv bag dem, vil jeg formentlig døje med mine smerter under hele graviditeten da der bliver hevet i noget arvæv når min mave nu vokser sig større og større. Der er også lige en stomi som også skal følge med og bevæge sig med maven ud.

Indtil videre har jeg været sygemeldt fra arbejdet og er det i min. 4 uger endnu. Dog vil min læge meget gerne strække den helt til termin, om ikke andet så på deltid.

Så lige pt. går tiden meget langsomt og jeg syntes godt nok der er lang vej endnu. Alt jeg trøster mig med er, at Blop har det godt og på søndag ved vi om Blop fortsætter med at være Blop eller om det bliver en Blopine ❤️

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229