Den der samvittighed driller igen!

Sidste uge var hård for mig. Den der forskel der er på mig og andre “normale” mødre ramte mig virkelig.

Jeg har før flere gange oplevet at få en prolaps i stomien. Det vil sige at tarmen bevæger sig ud af maven - og ja, det gør omtrent ligeså ondt som det lyder til. Når den gør det, er det bedste at gøre at lægge sig ned og slappe af så den kan bevæge sig tilbage på plads igen, og holde øje med at den ikke klemmer sig selv og dermed risikerer at dø. I alle mine tilfælde har den selv kravlet tilbage på plads - enkelte gange har det krævet indlæggelse, primært for at blive smertedækket og beroliget mens det stod på, for det kan være en virkelig skræmmende oplevelse.

Enkelte gange har jeg haft en omvendt prolaps. Ved ikke om der er et fagligt ord for det, så nu hedder det bare en omvendt prolaps her hos mig. Men en omvendt prolaps er altså når tarmen falder ind i maven. Den falder ind så den del af tarmen der skal stikke ud af maven og ud i posen simpelthen forsvinder ind i maven. Den sidder stadig fast i kanten, så der er ikke hul i maven og den forsvinder ikke helt væk. Men det gør stadig ondt. Og det kan stadig gøre at den klemmer sig selv. Og så er det ret svært at styre mht. det der kommer ud af den. Det er lidt svært at undgå at det løber bag posen når nu den ikke går ind i posen, men bare er på niveau med maven.

Anyways - jeg havde en omvendt prolaps i sidste uge. Det gjorde ondt som bare pokker! Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg skulle kontakte hospitalet, men med hende den lille kan jeg jo ikke bare lade mig indlægge. Det ville hverken fungere for hende, min kæreste eller min samvittighed. Nok mest min samvittighed. Jeg kan heller ikke bare lægge en hel dag og slappe af og vente på den falder tilbage på plads. Jeg kan faktisk ikke andet end bide smerterne i mig og krydse fingre for at den kommer ud på plads.

Min skønne kæreste tog heldigvis så meget over som muligt, så jeg i det mindste kunne slappe lidt af. Men var så dum, at jeg ikke med det samme fortalte ham om det. Og han ved jo ikke hvor ondt jeg har, hvis jeg ikke fortæller ham om det. Men altså .. Hvis man ikke siger det højt, så forsvinder det nok, ikke?!

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer

disa svensson
disa svensson,
Hej!
Julklappstips från en fattig student <3
Jag handlar från butiker via: www.refunder.se/b/Spara50
Dessa är mina favoritbutiker

Campadre:
https://campadre.se/tipsa/7817?utm_source=mgm&utm_medium=sharelink&utm_campaign=7817

Lyko:
https://referme.to/9vACAmo

Members: https://members.com/se/tipsa/m1401355?utm_source=mgm&utm_medium=sharelink&utm_campaign=m1401355



Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229