De famøse 2 streger

Så er jeg tilbage på bloggen igen efter virkelig lang tids pause fra den. Der har længe været minimalt af overskud i min hverdag, og efter mit mavesår har jeg været lidt mere nødsaget til at prioritere at få slappet af. Så derfor har der virkelig været meget tavshed fra min side - med mindre du følger med på min instagram . Der sker der lidt mere 😉

Så ovenpå en periode hvor man har været nød til at prioritere at slappe af og hvor ens overskud har været ikke-eksisterende, hvad er så det man har allermest brug for? Det er ihvertfald ikke en positiv graviditetstest, så meget kan jeg sige.

Men hvad gør man så når de 2 fine streger dukker op på testen? Jeg ved ikke hvad "man" gør, men jeg tog lige en test til for at være sikker. Og én til. Og så havde jeg ikke flere liggende, så selvom jeg havde lyst til at tage én mere, så blev det ikke til flere. Og så ventede jeg ellers på at min kæreste skulle komme hjem og få nyheden. (Han fik dog kun én pind med tis på, og ikke alle 3.) En nyhed som der bare skulle gøres noget ved med det samme, da vi altså ikke lige havde planlagt at skulle have et barn lige nu. Og hvad sker der også lige for at p-piller ikke virker optimalt når man har Crohn.. Åbenbart!

Så afsted til lægen med mig, underskriv en attest for svangerskabsafbrydelse og afvent indkaldelsen på aborten. God plan!

Lægen var ikke helt enig i den plan vi havde lagt. Det var hun bl.a. ikke, da jeg, som du måske efterhånden har opdaget, har Crohn. Derudover har jeg også stomi. Og fistler der løber i området omkring livmoder, æggestokke og livmoderhals. Og så nærmer jeg mig the big 3-0. Så alt i alt var lægen ret sikker på, at chancen for at jeg kunne blive gravid igen på et senere tidspunkt var ret meget minimeret hvis jeg fik en abort nu.

Det satte tankerne igang hos både mig og kæresten derhjemme. Vi havde mange lange snakke omkring det hele. Jeg snakkede med nogle skønne veninder og vi snakkede med mine søstre og svogere som selv har børn og som altid vil være mine go-to personer ved et hvert dillema.

Til sidst kom vi til den konklusion, at vi skal være forældre og det skal vi i juni '19. Shit det er overvældende. Og fantastisk. Og skræmmende. Og helt vildt spændende. Og vi glæder os helt vildt og er sindssygt glade for vores beslutning.

Men hvordan dælen bliver det lige at være gravid med stomi? Og hvad nu når jeg selv er så dårlig til at optage den mad jeg spiser, hvordan så med blop? Får blop nok næring? Og arver blop min Crohn? Og kan jeg overhovedet finde ud af at være mor? Jeg er ret god til at være moster (Syntes jeg selv).. men mor?

Der er simpelthen så mange spørgsmål der rumsterer oppe i mit hoved for tiden, men mest af alt, så overskygger glæden alt tvivlen.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer

Camille
,
Kæmpe stort tillykke! Jeg håber du vil dele en masse af dine overvejelser undervejs.
Jeg er selv Crohns patient med termin i starten af det nye år og kender sikkert til mange af de ting man tænker over undervejs med kost, arvelighed, uforudsigelighed med sygdommen og diverse medicin/bivirkninger. Jeg glæder mig til at læse mere om dit forløb.
Jeg har selv haft en rigtig god graviditet (hvilket har været en kæmpe lettelse). Jeg krydser fingrer for at du får det samme