Carla katten

Én af de ting der dagligt gør mig virkelig glad, udover de her ting, er min hund kaldet Carla katten. Carla er sådan forholdsvis lille, har lidt underbid og ser derfor tit ret grumpy ud. Hun er 4-5 kg. mindre end resten af hundene fra hendes kuld. Hun er godt nok også den eneste tæve, så måske det har lidt at sige også, men hendes start på livet var også ret hård. Netop fordi hun var så lille. De andre hvalpe var jo en del større end hende, så det var ret voldsomt for hende at lege med dem. Hun blev derfor holdt adskilt fra de andre og fik sær-kost, nemlig kogt kylling, så hun kunne tage lidt på.

Dyrlægen var i starten lidt usikker på om hun ville være stor og rask nok til overhovedet at blive solgt, men det blev hun heldigvis for mig. Så hun er virkelig en lille fighter, som havde en hård start på livet.

Det var slet ikke meningen eller super overvejet, at jeg skulle have hund. Men kunne simpelthen ikke stå for hende da jeg så hende. Så efter vi havde hentet hende, måtte vi jo et smut i Maxi Zoo og købe kurv, legetøj, mad osv.

Jeg købte hende egentlig fordi min veninde havde fået hendes bror. Det er hendes forældre som har forældrehundene, så det var jo dejlig let at få lov til at få hende med hjem når nu mit hjerte sådan smeltede over hende.

Og så er hun jo opkaldt på baggrund af hvad mig og min veninde Louise, havde planlagt skulle være hendes bedste ven, hvilket det også hurtigt blev, nemlig hendes hund Walther. Så det blev altså Carla når nu det var en tæve. (Walther og Carla, get it?)

Hun har efterfølgende også haft nogle lidt hårde perioder. Nok mest fordi hun er lidt klodset men også fordi hun har været ret syg.
Hendes første uheld gik ud over hendes bagben, det fik hun i klemme i en dør der smækkede fordi hun hurtigt lavede en uvending. Det skar i mit hjerte at høre hvor højt et skrig hun kom med. Hun var ret hurtigt ovre det og på trods af et ømt ben løb hun glad rundt og legede, bare på 3 ben.

Hun har også engang forsøgt at springe over en kloak. Det lykkedes hende ikke, så hendes ene ben faldt ned i kloaken og sad fast. Det krævede lige en ordentlig omgang på skadestuen og forbinding på benet. Det slog hende godt og grundigt ud af den.

Hun har været i udredning for hjerte-lunge-orm, men det viste sig, at det formentlig bare var løbetid. Hun er åbenbart så renlig, at man ikke nødvendigvis opdager at hun bløder. Det er da egentlig ret dejligt.

Senest har hun haft en tarminfektion. (Det er vel min hund!) Det kostede hende lige en omgang feber, skånekost og piller 3 gange dagligt. Den omgang er hun kommet over igen, nu skal hun bare fedes godt og grundigt op, for hun har har godt nok tabt sig meget under det syge forløb. Nogle forslag til hvordan man feder en hund op?

Min seneste bekymring for hende er, hvordan hun mon tager vores flytning. Om hun hurtigt vænner sig til et nyt sted og de nye regler vi har tænkte os at indføre, hvilket betyder ingen hund i sengen. Det bliver nok ligeså svært for mig som det gør for hende.

Okay, det blev måske til lidt mange billeder af hende, men hun er da virkelig ikke til at stå for, vel?

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer