Boykot "Knæk cancer"?

Nu har det jo lige været "Knæk cancer"uge, og jeg syntes det er helt fantastisk at lille Danmark kan stå sammen og samle så mange penge ind til en helt forfærdelig sygdom. Og det er jo alle der hjælper til. Alle lige fra små børn til pensionister.

Jeg har læst og hørt rigtig mange forskellige holdninger til hele "Knæk cancer" konceptet og nogle af dem overrasker og forarger mig virkelig.

Jeg har bl.a. hørt snak omkring de troede at mange ikke ville donere hvis ikke der var præmier på spil. Måske de ikke ville det, men om de donerer fordi de selv har kræft tæt ind på livet, fordi de har lyst eller fordi de kan vinde noget, det bliver donationen vel ikke dårligere af? Lige gyldigt hvad intentionen er, er det vel fantastisk at pengene bliver sendt af sted?

Jeg har også hørt snak om alt den fokus der generelt er på kræft fremfor andre sygdomme, bl.a. Crohn. Og det er her den knækker for mig .. Jeg læste om en Crohns patient som ligefrem syntes at Knæk cancer ugen skulle boykottes fordi der var andre sygdomme som var ligeså slemme hvis ikke værre! Vi er helt enige om at Crohn kan være en helt vildt smertefuld sygdom, den kan ødelægge meget i ens liv og meget af ens livskvalitet, men jeg kan overhovedet ikke se hvordan den er værre end kræft? Jeg syntes ikke det hører nogle steder hjemme at sige, at der ikke skal være så stor fokus på kræft fordi der også er nogle der lider af andre sygdomme end kræft. Og jeg kan slet ikke se hvorfor andre sygdomme overhovedet skal blandes ind i noget som helst omkring "Knæk cancer".

Én af de ting jeg hørte i snakken omkring kræft vs. Crohn var bl.a. at Crohn døde man ikke af. Bevares, det kan man godt hvis man har en helt elendig tarm der syntes den vil smuldre helt (lige som mig, læs her) eller der sker andre komplikationer. Men det er ikke selve sygdommen man dør af. Nogle Crohn patienter ville derfor til tider ønske de havde kræft, så de vidste det formentlig ville have en ende. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i! Kan sagtens sætte mig ind i at man vil have smerterne og de konstante toiletbesøg til at have en ende, men ligefrem at ønske sig kræft i stedet? Det er helt sort i mine øjne.

Jeg er helt enig i at der meget gerne måtte være meget mere fokus på andre sygdomme, så som Crohn. Det er jo bl.a. derfor jeg med denne blog forsøger at bryde tabuet lidt omkring tarmsygdomme, så hvis ikke jeg mente der skulle være mere fokus på Crohn, ville der ikke være særlig meget idé i at jeg brugte tid på at blogge og være åben omkring mit liv på den måde. Men hvorfor skal det gå ud over kræft? Hvorfor må der ikke være fokus på det hele?
Der er faktisk også en fin lille sløjfe som symboliserer IBD (Inflammatory Bowel Disease) - den er lilla som den her ovenfor

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer