Ventetiden er snart forbi
Foto af Louise Jessen
Så er der præcis 4 uger til lille Blop skal ud med et planlagt kejsersnit. Og hold nu fast hvor jeg glæder mig. Jeg glæder mig selvfølgelig helt enormt meget til at møde vores lille pige. Jeg glæder mig til at få hende i mine arme og til at se hende og lære hende at kende. Men oh my god hvor glæder jeg mig også til ikke længere at være gravid!
Det der Hollywood-billede af hvor fantastisk en graviditet er og hvor meget man svæver på en lyserød sky mens ens mave vokser, det har på ingen måde været en realitet for mig.
Den der kvalme som efter sigende skulle stoppe efter 1. trimester - den er der stadig her i slutningen af graviditeten. Maven er selvfølgelig blevet gigantisk, hvilket er virkelig tungt. Det presser på ens organer såsom lunger, så det der med vejrtrækningen kan godt være ret svært. Jeg er blevet forpustet af at blande slik og af at vende mig i sengen!
Mavesækken er der heller ikke rigtig plads til. Så ens sult og lyst til mad er kæmpe, men pladsen til det er der bare ikke.
Og så er der altså bare lige en lille bandit som ligger og sparker hvor hun har lyst- også selvom det måske er direkte op i mine ribben.
Men! Robert, min kære stomi, han har opført sig så pænt under hele graviditeten. Han har faktisk været helt eksemplarisk. Der har absolut ingen gener været med ham. En enkelt omgang forstoppelse er det blevet til, men den gik i sig selv efter nogle timer, så det kan man vidst ikke klage over.
Så sidder du selv med stomi og frygter en graviditet, så er det så absolut ikke stomien der skal holde dig tilbage. Den følger bare med maven og giver en smule mere plads til baby, da der ikke lige skal være plads til en tyktarm i maven også.