Jeg har på et tidspunkt fået spørgsmålet "Hvorfor drikker du alkohol når du har Crohn" - spørgsmålet kom fra en anden som også har Crohn! Jeg har siden jeg fik spørgsmålet, undret mig meget over det. Jeg har aldrig hørt noget om at man decideret ikke måtte drikke alkohol og alle andre med Crohn jeg har snakket med, har heller ikke hørt noget om det.

Jeg har efterhånden lært hvad alkohol gør ved min krop - har desværre flere gange lært det på den hårde måde! Den virkelig hårde og enormt dumme måde! Én ting er de helt enormt voldsomme tømmermænd jeg får. Mine tømmermænd var slemme før jeg fik Crohn, men nu! Hold nu op altså.. Jeg kan slet ikke beskrive hvor forfærdeligt min krop har det efter en virkelig fuld bytur. Men der hvor jeg har lært det på den virkelig hårde måde, er de gange jeg har drukket lige lidt for meget alkohol og lidt for lidt vand.

Alkohol har den effekt på alle, at den dehydrerer kroppen. Den effekt bliver åbenbart forstærket når man har stomi. Jeg har ihvertfald ramt hospitalet efter et par byturer pga. voldsom dehydrering. Det giver helt enorme smerter at dehydrere på den måde. Smerterne kommer i jag, og er en ubeskrivelig smerte - jeg skriger af smerte når de kommer og klemmer virkelig hårdt i hvad jeg nu lige kan få fat i - om det er sengen eller en hånd tænker jeg ikke så meget over, der bliver bare klemt til!

Det er absolut ikke hver gang jeg drikker, at det sker. Lidt har jeg rent faktisk lært af mine ikke så sjove episoder.. Jeg kan stadig sagtens tage en vild bytur, jeg kan også sagtens tage ud til et par cocktails, drikke nogle øl eller hygge mig over noget lækkert vin eller champagne - jeg skal bare huske at drikke vand til, og så skal jeg være forberedt på dagen efter - jeg kan ikke have planer dagen efter jeg har været ude. Om jeg så har drukket 2 øl eller 10 cocktails. Det giver samme helt igennem voldsomme tømmermænd.

Jeg er virkelig socialt anlagt, og jeg elsker at tage ud - om det så er i et par sneaks på en bodega med øl på flaske, eller om det er i de helt høje hæle, den fine kjole og make-up der kan tage flere timer - jeg elsker begge dele og alt derimellem. Det kommer en sygdom og en stomi ikke til at ændre på - en masse andre ting kan nok ændre mine små weekend eskapader, men ikke stomien eller sygdommen :)

Det er ikke fordi det er hver weekend jeg er ude - langtfra faktisk, men bobler eller cocktails siger jeg sjældent nej tak til. Kold hvidvin, rosévin eller bobler - det er virkelig min svaghed og det smager jo SÅ godt med sådan et glas - eller ti! Og mon ikke der ryger lidt rosé indenbords de næste par uger hvor jeg er i Frankrig? ;)

Så det korte svar til spørgsmålet jeg startede med må være - Fordi jeg sagtens kan og fordi jeg har lyst. :)

 

Hvadenten det er på en date, til en jobsamtale, til nye bekendtskaber eller hvad det nu måtte være, så kan det være svært at få fortalt at man har stomi. Det er selvfølgelig ikke noget man SKAL fortælle om til alt og alle, men lige umiddelbart tænker jeg at ihvertfald en date lige skal vide det. Ihvertfald hvis man syntes daten er god nok til at man skal ses igen - og måske en dag ses uden tøj på også. Så er stomien ihvertfald ikke til at skjule længere. Men hvordan siger man det? Det er jo sjældent et emne man sådan helt naturligt kommer ind på.. Jeg har et par forslag - nogle måske bedre end andre og nogle har jeg afprøvet selv, andre er ikke afprøvet endnu. Hvilke der er brugt og hvilke der ikke er, fortæller jeg ikke ;)

 

#1 - Har du nogensinde set lofterne på et hospital - ihvertfald Hvidovre hospital? Det er fyldt med huller. Jeg har engang været så rastløs efter lidt for lang tids indlæggelse, at jeg gav mig til at tælle hullerne. Hvorfor jeg var indlagt? Ja nu skal du høre ...

#2 - Har du fundet mig på facebook? Jamen så har du jo nok set ...

#3 - Lige apropos noget helt andet, så skal du vide at...

#4 - This one time ...

 

#5 - Min tro følgesvend Robert (Virker naturligvis kun hvis man har navngivet sin stomi ligesom jeg har)

#6 - Bare rolig, jeg er ikke stiknarkoman. Jeg får bare ofte taget blodprøver fordi...

#7 - Beklager hvis jeg prutter lidt. Det er noget Robert styrer og det er ikke sådan rigtige prutter. Men bare rolig, det lugter ikke! Robert? Ja altså ...

#8 - Engang på en ferie dukkede min kuffert aldrig op i lufthavnen. Der panikkede jeg rimelig meget, især fordi det meste af Roberts ting var i kufferten og ikke i min håndbagage. Hvem er Robert, spørger du?...

#9 - Har du hørt om kampagnen #getyourbellyout? - Det er en mega fed kampagne der startede for 3 år siden, faktisk lige der omkring hvor jeg selv fik brug for den, ser du ...

Sygdomme er ofte et tabu. Tarmsygdomme er virkelig et tabu - for hvem syntes tarme er et lækkert emne? Stomi er et kæmpe tabu - og det tror jeg primært det er, fordi mange ikke ved hvordan det helt præcist fungerer eller fordi det bare ikke er lækkert at snakke om - ligesom med tarme! Personligt har jeg ingen problemer med at tale om det. Hverken om mine tarme, min sygdom/sygeforløb eller min stomi - Jeg tager også gerne billeder i det utrolig smukke hospitalstøj!

Jeg tænker, at hvis det bliver italesat tilstrækkeligt, bliver forklaret og belyst så der ikke er så meget uvished omkring det, så bliver det også lettere for syge at acceptere deres sygdom eller deres nye stomi. Og det tror jeg egentlig gælder alle sygdomme, ikke bare tarmsygdomme.

Jeg kan måske godt komme til at gentage mig selv lidt fra tidligere indlæg, men jeg syntes virkelig det er vigtigt at sygdomme ikke er så stort et tabu! Det er i forvejen ufatteligt hårdt for personen der er syg, at være syg - så hjælper det absolut ikke, at man skal gå rundt med det hele selv og ikke turde tale med andre omkring det.

Det kan selvfølgelig være vidt forskelligt fra person til person, hvordan man helst vil leve med sin sygdom, men for mig har det været enormt vigtigt at jeg kunne snakke om det. Måske fordi jeg generelt snakker meget, så det ville være lidt underligt for mig ikke også at snakke om noget der er så stor en del af mit liv og af mig. Men jeg vil til hver en tid hellere svare på alverdens spørgsmål omkring mit sygeforløb og om min stomi, end jeg vil have folk kigger skævt til mig, fordi de måske ikke helt forstår det. Og man skal ikke sige undskyld for at spørge - det gør rigtig mange faktisk. Men skal aldrig undskylde for at ville vide mere om noget man måske ikke ved så meget om.

Da jeg fik min stomi, var noget af det første jeg gjorde da jeg kom hjem fra hospitalet, at smide et billede af stomien på facebook og instagram. Det gjorde jeg bl.a. fordi jeg havde helt enormt svært ved at acceptere det selv, men hvis jeg så oveni hatten skulle gå rundt og skjule det for folk og ikke kunne fortælle om nogle af de værste måneder i mit liv, så ville jeg aldrig komme til en accept af det selv. Det er ikke fordi jeg siger, at man kun kan acceptere sin stomi hvis man er fuldstændig offentlig med det - det er ren og skær min egen erfaring. Alle tackler det på forskellige måder.

Det var lige dagens opråb om at bryde tabuer - ikke bare tarmsygdomme og stomi, men generelt! Det gælder også alt mulig andet, f.eks. gigt, dårligt hjerte, angst eller migræne. Alle har noget at bøvle med, hvad end det er stort eller småt - lad os nu bare tale om det og bryde de skide tabuer ;)