10 hurtige om.. Mig

En del af min plan med #nouw30daychallenege var, at min blog formentlig ville tage en lidt mere personlig drejning, så det ikke var 30 dage med ren sygdom. Og det har vist sig, at de ikke-sygdoms relaterede indlæg faktisk bliver modtaget rigtig godt. Og det er jo dejligt. Så måske jeg skulle fortsætte med at være en smule personlig efter de her 30 dage er slut.

Anyways.. Jeg har tidligere lavet en fun facts omkring mig selv, men mange af de ting jeg nævnte var faktisk også sygdoms- eller stomi relateret. Så nu vil jeg prøve at lave én der ikke er det. Måske du allerede ved nogle af tingene, måske noget kommer som lidt af en overraskelse.


  • Jeg er stolt ejer og hundemor til Carlakatten og har tit alverdens samtaler med hende. Jeg bliver nok ret overrasket den dag hun svarer mig med andet end en high-five.
  • Jeg har sjældent noget dårligt at sige om vejret, som jo er det emne der altid er sikker at bringe på banen til hver en tid. Sol kan vi vel alle blive enige om er fantastisk. Regn/lyn/torden er simpelthen så hyggeligt, især hvis man sidder indenfor og kan kigge ud på det. Sne er smukt og skønt og blæsevejr har også sin charme, når det rusker lidt i vinduerne man kan sidde bag vel og mærke.
  • Om morgenen går jeg for det meste ud af døren med håret sat/krøllet og en masse smykker på. I løbet af dagen ender mit hår ofte oppe i en knold og både armbånd, ur, øreringe og ringe ligger på skrivebordet ved siden af mit tastetur.
  • Jeg elsker kold kaffe. Jeg kan sagtens have en kop kaffe stående i et par timer og fortsat drikke af den og nyde den længe efter den er kølet helt ned.
  • Jeg lyver mig ofte højere end jeg er. Også ind imellem hos lægen, som oftest er der jeg bliver spurgt om min højde. Jeg siger 1,65. Må nok indrømme det er et par cm. eller tre for højt. Det må man godt, ikke?
  • Jeg har engang meldt mig selv og min veninde til "Hvem vil være millionær". Vi kom ikke igennem nåleøjet, men vi brugte alligvel en aften og vidst nok også et par flasker vin på at øve os vha. deres app. Vi kom sjældent over 5.000 kr. Men vi havde været god underholdning, er jeg overbevist om.
  • Jeg har aldrig set Game of Thrones, Star Wars, Harry Potter.. You name it, - probaly haven't seen it. Med mindre det har noget med mord eller opklaring af forbrydelser at gøre. Så har jeg højst sandsynligt se det.
  • Jeg har stort set altid en powerbank på mig. Og jeg går en lille smule i panik hvis jeg ikke har og min telefon er ved at gå tør for strøm. Og det er den ret tit. Men til gengæld er jeg alligevel ret god til at få lagt min telefon uden jeg ved hvor den er i ret lang tid af gange.
  • Mine søstre har engang købt en one-piece unicorn dragt, og jeg elsker den. Jeg bruger den tit hvis jeg har en virkelig dårlig dag , så er der ikke noget bedre end at vimse rundt og putte i den dragt.
  • Jeg er slet ikke begyndt at tænke på at pakke lejlighed ned endnu og skal virkelig have sorteret ud i både tøj og sko inden vi flytter, hvilket vi gør om15 dage! Måske jeg skulle afhold et lille loppemarked i min lejlighed?!

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer